Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Velkommen i Børnehuset

Både jeres barn og I skal nu i gang med en helt ny og meget anderledes hverdag. Vi tager os god tid til modtagelsen af jer og har ekstra opmærksomhed på jeres barn som ny hos os, for bedst mulig at skabe tryghed for alle.

Inden jeres barn begynder hos os, modtager I et velkomstbrev med forskelligt materiale om Børnehuset. I inviteres til at komme på et besøg til en samtale med den pædagog, som bliver jeres barns primær-voksen. Ved det første møde vil forældrene få en beskrivelse af hverdagen og pædagogikken i Børnehuset samt oplysninger omkring de praktiske forhold i dagligdagen.

Derudover er der rundvisning i børnehuset, hvor der er mulighed for en snak undervejs. Der er mulighed for at stille spørgsmål og give personalet information, hvis der er særlige oplysninger om barnet, som kan være vigtige for os at have kendskab til.

Mange af de oplysninger I kan have brug for, kan I finde her på Børnehusets hjemmeside. Derfor er det vigtigt, at I bruger tid på at læse både om pædagogikken og de praktiske informationer, inden I kommer til det første møde.


Ejstrupholm Børnehus
Vestergade 59A  -  7361 Ejstrupholm  -  Tlf: 9960 5750
Lærkevej 10  -  7361 Ejstrupholm  -  Tlf: 9960 5740
E-mail: ejstrupholmbornehus@ikast-brande.dk